ETISKE TEMAER
Her anføres 17 mulige etiske temaer. For den generelle oplysning om dem, se kronblad 16: Etiske temaer
16.1 LIVETS BEGYNDELSE
Stort emne! Her er nogle mulige underafdelinger:
Gud har skabt os mennesker og ethvert menneske kan sige:
”Jeg er skabt af Gud”. 1 Mos 1 og 2; Sl 139,14; ApG 17,26.
Hvornår bliver et menneske til et menneske?
Bedste svar både biologisk og bibelsk: Ved undfangelsen.
Biologisk: Det unikke DNA er klar med det samme, ”fosteret” er selvstændigt fra starten, fx kan det have en anden blodtype end morderen. I alle 9 måneder sker udviklingen gradvist, der er ingen ”spring”, hvor man kan sige: FØR er det bare … men NU er det …
Bibelsk: Job 31,15; Sl 51,7; Sl 139,13-16; Jer 1,5; Luk 1,15 og 1,41-45; Gal 1,15.
Gud har skabt os mennesker, så det vil være naturligt, at et ægtepar får børn 1 Mos 1,28.
Men sådan går det ikke altid i syndefaldets verden – fx Sara og Abraham (1 Mos 15-18) og Hanna og Elkana (1 Sam 1).
I vore dage findes der forsk metoder til at prøve at hjælpe et par til at få børn, fx ”Reagensglasbefrugtning”, brug af donorer (sæd eller æg) og rugemødre. Disse ting er ikke nævnt i Bibelen, men generelt kan man måske sige, at hvis der ikke indføres noget fra en tredje person (fx sæd eller æg) er det vel stadig ægteparret, der får deres eget barn.
Provokeret abort: man foretager et indgreb, så graviditeten ophører – altså det lille barn på vej får sit liv afsluttet. Er det en overtrædelse af 2 Mos 20,13?
Genmanipulation: I vore dage kan man foretage ændringer i barnets DNA fx i forbindelse med ”reagensglasbefrugtning” – fx for at fjerne arvelige sygdomme eller forstærke arvelige evner som fx muskelmasse eller intelligens eller øjenfarve. Hvad skal vi mene om det?
Se også 16,3.
Et par tekster til inspiration om Abort og prænatal diagnostik
Og et relateret spørgsmål/svar fra Jesusnet.dk 2024
16.2 LIVETS AFSLUTNING
Stort emne! Her er nogle mulige underafdelinger:
Døden kom ind i verden ved syndefaldet: 1 Mos 2,17 og 3,19; Rom 5,12. Til sidst vil Gud fjerne døden helt: 1 Kor 15,12-28; Åb 21,1-8.
Mennesket ophører ikke med at eksistere, fordi det dør: 1 Kor 15.
Vi kristne tror, at døden alene er en overgang til noget bedre: Fil 1,18b-26.
Hvornår er man død? Dødskriteriet i Danmark har altid været det universelle: man er død, når kredsløbet er stoppet, og ikke kommer i gang igen med det samme Joh 19,31-37. Vi kunne kalde det ”hjertedøds-kriteriet”. Nu har vi fået et supplerende – nemlig ”hjernedøds-kriteriet”.
Dette er indført for at kunne udtage organer, mens kredsløbet stadig holder dem i live, så de kan implanteres i en anden person. Både ”Hjernedødskriteriet” og ”Organtransplantation” hører til de emner, Bibelen af gode grunde ikke omtaler, så her må vi snakke om, hvordan disse ting spiller sammen med det kristne menneskesyn generelt.
16.3 GENMANIPULATION
Genmanipulation på mennesker: se bl.a. 16,1.
Genmanipulation generelt på planter og dyr: Emnet nævnes af gode grunde ikke i Bibelen.
I overvejelserne kan der bl.a. arbejdes med:
Gud gav os mennesker evner til at ”underlægge os den øvrige skabning
og ”herske” over den (1 Mos 1,26-31) for at kunne leve og blive flere mennesker.
I det lys må vi se alle tekniske fremskridt.
Som syndere kan disse fremskridt både bruges og misbruges – så vi må altid arbejde med at vurdere, om noget er godt eller skidt. Mht genmanipulation af planter og dyr er de mulige fordele åbenlyse: man vil udvikle planter og dyr, der bedre kan være med til at brødføde hele verdens befolkning. Men der er stort set altid følgevirkninger, der kan være skadelige og derfor skal belyses og afvejes mod fordelene…
Mht genmanipulation af mennesker må det også overvejes, om det må bruges til at ”forbedre” mennesker eller alene til at bekæmpe sygdomme. Eller sagt anderledes: Sl 139,14 skal altid læses i lyset af, at vi lever i syndefaldets verden (Sl 51,7). Derfor kan vi ikke sige, at når et menneske bliver født, er det præcist, som Gud ønskede, det skulle være. Fx kan det have sygdomme eller have svage evner på nogle områder.. Hvor meget må vi bekæmpe sygdomme med ændringer af arvemassen? Hvor meget må vi prøve at gøre et menneskes evner optimale på alle områder ved ændring af arvemassen?
Helt generelt er der også spørgsmålet: er mennesket ved at ændre på nogle ting, det slet ikke kan overskue konsekvenserne af? Hvad nu, hvis det løber løbsk?
16.4 KØN OG SEX
Gud skabte os som seksuelle personer. Som mand og kvinde. Kun ved at skabe begge køn, kunne vi skabes i «Guds billede».
De to køn kan forenes seksuelt og være medskabere af nye mennesker. 1 Mos 1-3. Det at være mand eller kvinde og at smelte sammen som et par, ses i Bibelen som noget ubetinget positivt.
Samtidig er vores seksualitet - ligesom alt andet her i syndefaldets verden - åben for både god brug og for misbrug. Bibelen advarer igen og igen mod at misbruge de seksuelle drifter. Kort sagt kan man sige, at Guds gode brugsanvisning er, at man kun har sex med den, man er gift med. Alt anden seksuel aktivitet sammen med en anden, er at ramme ved siden af Guds gode vilje.
Men i ægteskabet er det seksuelle en vigtig faktor til at udtrykke og styrke kærligheden mellem de to. Derfor kan det udtrykkes som en «pligt» man har overfor hinanden, at man gir sin ægtefælle seksuelt samliv (hvis det er muligt, det kan jo umuliggøres fx af sygdom).
Bibel: 1 Mos 1-3; Matt 5,32; Matt 15,19; Ef 5,3; 1 Kor 7,1-7. Husk tilgivelsen: Joh 8,1-11.
Se «16.11 Porno & Onani» mht det at have sex alene.
Køn
Som sagt er Bibelen meget tydelig omkring, at vi er skabt hver især som enten mand eller kvinde. Dette kan virke politisk ukorrekt i vores nuværende kultur, men det er så fundamentalt i Guds åbenbaring af vores virkelighed, at der ikke er nogen tvivl.
Dermed være også sagt, at det ikke er Guds oprindelige skabervilje, at man skulle kunne opleve sig selv som andet end enten mand eller kvinde. Samtidig er det klart, at Guds kærlighed gælder os alle, uanset hvad livet har givet os af ting, der ikke er oprindeligt tiltænkt fra Guds side.
Kønsroller - fx i et ægteskab, er et vigtigt emne at få belyst. Bibelen har her nogle stærke ord om konkret kærlighed, der vil satse mere på den anden end på sig selv. Ef 5,21-33
Homoseksualitet
Er ifølge Bibelen en af de ting, Gud ikke skabte os til oprindeligt og derfor er der særlige udfordringer for de kristne, der oplever sig selv som havende en eller anden form for homoseksuel orientering. Og derfor må menighedens fællesskab også prøve at hjælpe disse mennesker på de områder, hvor det er muligt - også ved gennem ord og samvær at understrege, at disse personer selvfølgelig er lige så elsket af Gud og os, som alle andre er.
Bibel: 3 Mos 18,22; Rom 1,26-27; 1 Kor 6,9; 1 Tim 1,10;
16.5 DE FREMMEDE
Det er et gennemgående tema i Bibelen, at vi er kaldet til at hjælpe de svage i samfundet. På Bibelens tilblivelsestid var de svage grupper i samfundet typisk: de faderløse, enkerne og de fremmede 5 Mos 10,18. Mens det danske socialvæsen Gud ske lov har gjort rigtig meget for, at det ikke er en økonomisk katastrofe at være uden en mand til at forsørge sig, er der nok stadigvæk svage at finde i den gruppe, vi kunne benævne «De fremmede».
GT nævner tankevækkende nok, at Guds folk jo selv i slaveriet i Egypten prøvede at være fremmede under svære vilkår - så det skal de ikke selv udsætte de fremmede i deres eget land for! 2 Mos 22,20.
Hvilke «fremmede» i dagens Danmark kan have brug for vores hjælp? Hvordan hjælper vi bedst?
Rundt i verden er der desværre så voldsomt mange «Fremmede» - fx de mange flygtninge. Hvad kan vi gøre for dem?
16.6 DE FATTIGE
Hvordan man definerer «fattig», er selvfølgelig afhængig af det samfund, vedkommende lever i. Men alle samfund har nogle, der har så lidt til rådighed, at det truer de daglige livsfornødenheder. Og det samme er desværre i stor skala tilfældet på verdensplan.
Vi skal huske dem, Gal 2,10 - samtidig med at vi må indse, at vi ikke kan hjælpe alle på én gang.
Men vi må altid indrette vores forbrugsmønster, så der er indregnet det at dele med dem, der har fået mindre, end vi selv har.
Og vi må altid spørge os selv: lever vi i et samfund, hvor vores velstand bygger på, at vi undertrykker andre og deres muligheder for at opnå samme velstand som os?
Bibel: 2 Mos 22,24; 2 Mos 23,11; Sl 72,4; Mark 10,21; 2 Kor 8,7-15; Jak 2,1-17.
16.7 VORE ORD
Gud skabte verden ved ord (1 Mos 1). Menneskets gudbilledlighed viser sig bl.a. i, at vi kan tale og skrive og læse.
Som alt andet, Gud har givet os, kan det bruges godt – men det kan også misbruges. Vore ord har en vidunderlig og forfærdelig stor magt: med dem kan vi fortælle andre om Guds gode gaver, så de får evigt liv! Med dem kan vi sprede død og ødelæggelse. Jak 3,2-12. Vi kristne må altid være bevidst om vore ord og deres virkning! Både så vi bruger dem til stor velsignelse og så vi ikke ødelægger nogen eller noget med dem.
Matt 5,33-37: Vi hverken kan eller må sværge – for vi har ingen magt til at lægge den slags vægt på vore ord. 4 Mos 30,3 og 5 Mos 23,24: Vi må godt love Gud noget – og skal så stræbe efter at overholde det. Det er ikke at sværge. 3 Mos 19,12 betoner, at vi altid skal tale sandt og ikke lyve. Og vi skal naturligvis slet ikke lyve i Guds navn! Vore ord skal have deres værdi i sig selv: et ”Ja” og et ”Nej” – vejledt af Guds brugsanvisning for livet på alle dets områder.
Samtidig er der situationer, hvor det er ok at inddrage Gud som vidne: Rom 1,9; 2 Kor 1,23; Gal 1,20; Fil 1,8, 1 Thess 2,5 og 10.
Matt 12,33-37: Dommen vil indbefatte vore ord! ”Tomme” ord er ord, der er sagt uden at have til hensigt at gøre noget godt for andre. Vore ord er en af de ”frugter”, der viser, hvad slags træ vi er. Gud ske lov er frelsen afhængig af Jesus og det, at han har betalt for os – ikke af resultatet af bedømmelsen af vore ord! Rom 5,1-11.
16.8 FORSKEL PÅ PERSONER
Som i alle andre menneskelige fællesskaber, kan der i menigheden opstår gruppedannelser, der ikke er af det gode. Jak 2,1-13 og 4,1-12.
Er der nogle, vi i vores fællesskab anser for at være «bedre» eller «dårligere» end andre?
Hvad er «modgiften» der kan redde os fra de ødelæggende gruppe-opdelinger, så vi er ét i Jesus?
16.9 LANDETS LOVE
Ifølge Bibelen ønsker Gud som en del af sin opretholdelse af denne verden, at alle samfund skal have en ledelse, der skal opretholde ro og orden og sikre gode livbetingelser for alle. Til gengæld skylder alle dem, der er i samfundet, også at støtte ledelse i dette arbejde.
Dette gælder også for kristne, der lever i et samfund, hvor ledelsen ikke er kristen, eller måske ligefrem er imod kristendommen.
Vi skal adlyde landets love, som om det var Gud selv, der har givet dem! Også skattelovgivning og færdselsloven. Som lutherske kristne har vi flere gode skrifter om dette fra Luthers hånd.
Dog er der den vigtige undtagelse, at hvis landets love og Guds brugsanvisning er modstridende, skal vi adlyde Gud mere end mennesker.
Hvordan har vi det med at adlyde landets love og se, at de er Guds gode omsorg for os?
Er der områder, hvor Danmarks lovgivning og Guds brugsanvisning støder imod hinanden? Hvordan skal vi forholde os til det?
Bibel: Rom 13,1-10; ApG 4,19.
16.10 STIMULERENDE STOFFER
En bedre (men også længere) overskrift er : «Stimulerende stoffer, der har store skadelige virkninger på den, der indtager dem og/eller på deres omgivelser». Oftest vil vi vel tænke på: alkohol, tobak og narkotika. Bibelen nævner kun alkohol.
Er andre stoffer, der kan falde ind under definitionen, aktuelle for nogle i jeres menighed?
Alkohol.
Vin kan være et symbol på fest og glæde Sl 104,15; Es 55,1; Joh 2,1-11
- og kan også bruges som medicin 1 Tim 5,23.
Det er altså ok at drikke vin (eller anden form for alkohol) - men der er en klar grænse: det må ikke tage magten fra mig. Jeg må ikke drikke mig «beruset» - altså bedøve min sunde fornuft, så jeg handler anderledes, end jeg ellers ville gøre Ef 5,18; 1 Tim 3,8.11.
Hvordan skal vi hver især forholde os til alkohol? Dels privat og dels, når vi er samlet i menigheds-sammenhænge? Hvordan støtter og hjælper vi dem, der har det svært med at styre alkoholforbruget?
Tobak.
Dette nævnes af gode grunde ikke i Bibelen, da det først kom til Europa og Mellemøsten langt senere. Men det er her i dag - hvordan skal vi forholde os til det - privat og i menighedens fællesskaber?
Narko.
Nævnes ligesom tobak ikke i Bibelen - men er her jo i dag. Vi kan stille de samme spørgsmål som mht tobak. Endvidere kan vi spørge os selv, om og eventuelt hvordan vi kan gøre noget særligt for de mennesker, der er blevet afhængige af narko og dermed har fået deres liv ødelagt.
16.11 PORNO OG ONANI
Onani er ikke omtalt i Bibelen. Navnet kommer ganske vist fra Bibelen: 1 Mos 38,1-11. Dette sted handler imidlertid om noget helt andet, nemlig at en person vil undvige sin arvemæssige pligt ved at have afbrudt samleje, så der ikke kommer flere arvinger ud af sexlivet med den pågældende kvinde.
Generelt har synet på onani i kirkehistorien desværre været præget meget af den negative dom, som Onan fik i 1 Mos 38, selv om det som sagt intet har med onani at gøre. Vi må vel sige, at der i sig selv intet forkert er ved onani.
Som så mange andre ting kan det dog misbruges - og dermed er vi fremme ved:
Pornografi.
Pornografi nævnes ikke i Bibelen, men det formål, brugen af porno tjener, omtales tydeligt. Formålet er at hjælpe brugerens fantasi til at forestille sig sex med andre personer end den, man er gift med. Og derfor er det imod Guds brugsanvisning. Se 16.4.
Dertil kommer de mange ulykkelige bivirkninger ved porno, fx det negative kvindesyn, de ofte slavelignende produktionsforhold og det forvrængede syn på sex og kroppe, som måske især unge får, hvis de ser meget porno og tror, at det forestiller virkeligheden.
Hvor i jeres menighedsfællesskab er det vigtigt, at få disse emner belyst - og hvordan kan det gøres bedst muligt? Det kan undertiden være en rigtig god ide at tage det op til en samling, hvor der kun er det ene køn tilstede - så kan snakken tit forløbe mere fri, end hvis begge køn (herunder måske ens ægtefælle eller kæreste) er med.
16.12 FAMILIEN
Lige fra skabelsen har familien (stor eller lille) være en grundsten i menneskets tilværelse og samfundsopbygning. Rigtig meget af et menneskes dannelse foregår også netop i opvæksten, hvor familien ofte har langt den største indflydelse. Her er et meget afgørende område, som stærke åndelige kræfter slås om for tiden.
Der kan findes mange underpunkter, der hver for sig fortjener en samling - måske kun for den del af menigheden, der oplever det pågældende emne relevant.
Man kunne fx forestille sig emner som:
At være single.
At elske og ære hinanden i et ægteskab.
At opfostre og dermed også opdrage børn.
Vort nuværende samfunds forsøg på at udvide familie-begrebet langt ud over, hvad Bibelen gør.
16.13 PENGE
Penge
Begrebet «penge» står for alt det, der giver velstand og købekraft, uanset om det så er kameler (som i en del af GT-tiden), mønter (som i NT-tiden) eller for os tal på en konto, fast ejendom, værdipapirer osv...
For det alt sammen gælder vel, at vi dels må betragte det som Guds gode gaver til os (i hvert fald, hvis vi er kommet til dem på ærlig vis) og dels må se en mulig risiko ved dem.
Taknemmelighed kan nemt blive en mangelvare i vores «Rettigheds-samfund», som nogle eksperter kalder det. Vi kristne ved, at vi sådan set ikke har «ret» til at have det godt - men at vi kan takke Gud for de gode gaver, han giver os. De er ikke vores egen fortjeneste, for uden alt det, han giver os (fx vores liv), kunne vi intet.
Det at fremme taknemmeligheden er en vigtig ting i et kristent fællesskab.
Gavmildhed
Er i Bibelen en egenskab, der er helt efter Guds kærlige sind. Og en egenskab, der spreder megen glæde. 1 Tim 6,18; Hebr 13,16.
Mammon
Er et bibelsk udtryk for alle disse materielle goder, når de blir vores fjende. Matt 6,24. Både når vores grådighed styrer vores liv, så Gud skubbes til side, og når vores bekymringer for ikke at have nok, overskygger tilliden til Gud, Matt 6,25-34. Luk 12,20-21: Vores sande liv og vores evige liv afhænger af, om vi er rige i Gud, ikke i hård valuta.
Vores forbrugssamfund holdes i gang ved, at vi alle forbruger mere og mere. Er det en sund kristen tankegang?
16.14 MILITÆRTJENESTE OG KRIG
Vi må forstå 2 Mos 20,13 således, som det også er oversat i vores oversættelse fra 1992: «Du må ikke begå drab». «Drab» er betegnelsen for på ulovlig vis at fratage et
andet menneske livet.
Kan man da gøre det på lovlig vis? Ja. Rom 13,4: Gud bruger ordnede samfund til at sikre os en nogenlunde tryg tilværelse. Og det kræver en væbnet magt, der kan gå imod kriminelle og forsvare landet mod indtrængende fjender. Og begge dele kan medføre, at man tager andre menneskers liv.
Samtidig kalder NT aldrig til «Hellig krig»: vores «kamp» er en åndelig kamp, der ikke kan indebærer, at vi slå mennesker ihjel i Guds navn! Ef 6,12.
De krige, som Gud beordrede sit folk til i en del af GT-tiden, var et særligt engangs-fænomen, der hang sammen med netop denne del af frelsesplanen. Det kan ikke på nogen måde bruges til at retfærdiggøre, at vi kristne bruger våbenmagt for at udbrede kristendommen eller for at myrde folk, der har en anden tro. De tilfælde af den slags, vi desværre kender fra kirkehistorien, må ses som forfærdelige fejltagelser, der oftest havde stærke socialpolitiske drivkræfter, som man så misbrugte kristendommen til at forstærke.
Kan man som kristen i dagens Danmark være militærnægter? Hvad skal vi mene om vores medlemskab i NATO?
16.15 MEDIER
De mange forskellige medier præger vort samfund på mange afgørende områder. Det er derfor vigtigt, at vi prøver jævnligt at kaste Guds lys ind over medierne.
Sandhed
Nyhedsstrømmen er intens og mangeartet. Ikke alt er sandt, og det, der er sandt, er ofte kun en (lille) del af sandheden. Det er afgørende, at vi er kritiske og ikke sluger ting råt, fordi alt dette præger vores værdier og handlemåder meget. Vi har brug for at snakke sammen om alle de mange indtryk vi får - ikke for at skulle blive enige om vurderingen af alle udsagns sandhedsværdi, men for at hjælpe hinanden til at fastholde en sund speksis overfor alle de «sandheder» der slynges ind i vores sind hele tiden.
Os i medierne
Naturligvis er vi - både som enkeltpersoner og som menigheder, engageret i medierne. Vi er på de sociale medier, vi laver hjemmesider og apps, vi sender lokalradio og laver blogs osv...
Her må vi også være opmærksomme på at prøve at give et nogenlunde sandt billede af det, vi gerne vil præsentere og stå for.
Hvordan opretholder man en god og konstruktiv tone på de sociale medier?
Kan vi nå andre med evangeliet via medierne?
Hvor meget af min dagligdag bruger jeg på medierne - og hvad ville jeg bruge tiden på, hvis jeg skar ned på mit medieforbrug?
16.16 KULTURELLE UDFOLDELSER
Som kristen er jeg en person, der er med i et samfund og i den kultur, der er omkring mig. Der har op gennem tiden været meget delte meninger om, hvor meget man som kristen skulle engagere sig i den del af kultur-livet, der ikke direkte angik det at være en ansvarlig medborger i et samfund og yde det, man skulle der. Det Bibelske begreb «Verden» blev ofte brugt i dets negative betydning Matt 16,25-26; Joh 1,9-10; Joh 15,18-21; Joh 16,33; Rom 12,2;. Og ja, «Verden» bruges dels som en almindelig betegnelse for «hele verden», altså alt det skabte - men også specifikt om den del af menneskeheden, der ikke tror på Gud og derfor har helt andre værdier og handlemåder. Samtidig er det tydeligt, at Gud elsker hele verden; Joh 3,16 og ønsker at frelse den.
Vi kaldes heller ikke til at forlade denne verden: Jesus sender os til denne verden. Ikke for at vi skal blive som verden, men for at vi kan fortælle om ham og hans frelse! Joh 17,9-23.
Så på den ene side må vi ikke lukke øjnene for, at der er negative og farlige kræfter i denne verdens tankesæt, som vi skal være på vagt overfor.
På den anden side svigter vi vores kald, hvis vi isolerer os fra denne verden, så vi mister kontakten med den og hverken kan være lys eller salt for den. Matt 5,13-16.
Hvad i vores konkrete udgave af «Verden» - altså det danske samfund - er godt og hvad skal vi passe på?
Hvordan engagerer vi os på en positiv måde i fx kunst og andet kulturliv i vores lokalsamfund og på landsplan, så vi kan være i det som kristne mennesker, der bevarer vores integritet og kan præge med vores værdier?
Meget i vores danske kultur kan vel med rette kaldes Guds gode gaver til os. Andet oplever vi som præget af ting, der i hvert fald ikke er på samme linje som Gud - måske endda tværtimod. Tør vi snakke om, hvad vi hver især mener om disse ting?
16.17 HJÆLP TIL MENIGHEDSMEDLEMMER, DER ER FANGET I SYND
Det kristne fællesskab skal prøve at hjælpe hinanden på alle områder. Også hvis man er bekymret for, at en person er på vej ud i noget, der er farligt for vedkommendes trosliv. Dette kan fx være en synd, som vedkommende ikke ser eller måske nok ser, men ikke vil gøre op med.
Jesus har en ganske konkret vejledning på disse områder: Matt 18,15-20. Metoden kan virke meget barsk, men den har et utroligt positivt sigte: at bevare personer i den frelsende tro!
Vi ser denne praksis udfoldet ved at følge forholdet mellem Paulus og menigheden i Korinth. Vi mangler ganske vist det første brev i denne brevveksling, men gennem fx 1 Kor 5 og 2 Kor 2,1-11 ser vi, at det lykkedes: Menigheden valgte efter Paulus´ anvisning at følge Matt18-metoden og det hjalp et medlem i menigheden, så vedkommende vendte tilbage til en sund måde at leve sit åndelige liv på.
Hvordan kan vi følge Matt-18-metoden i vores menighed - også i lyset af Gal 6,1-10?