STÆNGLEN OG BLADENE
Mellem blomsten og dens rodnet er naturligvis en stængel med nogle blade, der samler energi fra sollyset. For at forkyndelsen kan berige os med det, den har suget op fra rodnettet, er det nødvendigt med stængel og blade: vi må mødes i et lokale (eller online), vi må give samværet en struktur osv.
Alle disse ting har stor betydning for, hvordan Helligånden kan komme til at tilføre os det, han gerne vil berige os med ved denne samling. Derfor er det vigtigt at have fokus på disse ting.
Vi er forskellige som personer og har forskellige måder, vi bedst får tilført gode ting på. Nogle vil helst lytte til en forkynder i ro og fred og selv tænke over det. Andre får langt større udbytte af at høre en forkyndelse, hvis der også er mulighed for at samtale om det, man har hørt. For nogle betyder sangene og deres forkyndelse rigtig meget, for andre er det vigtigt med tid og rammer for bøn osv....
Alt dette fortæller os, at variation er vigtig. Intet møde kan i dets former tilgodese alle typer personer lige meget - men ved at variere, kan vi hjælpe alle til at opleve stort udbytte af vore møder.
Mødeledelse
Rigtig meget i forkyndelsesblomsten fokuserer på mødeplanlægningen. En del af denne foretages normalt af én gruppe, der ikke behøver være de samme personer, der leder møderne. Men oftest har lederen for det enkelte møde også en del indflydelse på planlægningen af netop dette møde. De store linjer er langt på forhånd, fx hvem der forkynder og hvad emnet er. Men der er mange detaljer, der skal på plads til det enkelte møde, og her har mødelederen stor indflydelse og kan arbejde med mange af de "blade" der er på stænglen.
Jeg vil varmt anbefale alle mødeledere at orientere sig i udgivelsen "Gode møder kan blive endnu bedre" og se, hvad netop du kan bruge ind i din sammenhæng.
Kaffe
Ved rigtig mange møder serveres der kaffe, te , vand mm (husk noget til dem, der ikke lige drikker kaffe eller te) - og typisk også lidt spiseligt: frugt, boller, kage ... Det gør tit noget godt for fællesskabet at kunne "drikke kaffe" sammen. En del steder er man begyndt at have det drikkelige på bordet, allerede når mødet begynder. Så kan man lige forfriske sig undervejs - og måske på den måde også bedre kunne koncentrere sig. Typisk kommer det spiselige så på det sted i mødet, hvor man før havde "Kaffepausen". Pausen med både det drikkelige og det spiselige kan lægges mange steder. Det kan fx lægges midt i mødet, så man lige får en pause, inden man skal koncentrere sig igen. Det kan også lægges til sidst og måske med "løs bagkant", så man kan blive hængende og hygge så lang tid, som man vil - eller i hvert fald indtil køkkenholdet og den, der skal låse huset af, gerne vil hjem.
Fællesspisning
Mange fællesskaber oplever stor glæde ved at udvidet mødet med en eller anden form for fællesspisning. Det styrker fællesskabet og kan gøre det nemmere for mange at deltage, da man "sparer" at skulle lave mad og og man bruger den tid, man alligevel skal bruge på et måltid, på at være sammen i menighedens fællesskab. Især familier med børn ser ofte mange fordele ved fællesspisning. En ganske særlig udgave er ”Påskemåltidet” hvor man gennemfører et påskemåltid, hvis liturgi er en blanding af det jødiske påskemåltid og så det lys, Kristus bringer ind over det. Her er fællesspisning, tekstlæsninger og sange de vigtigste ingredienser. Disse kan suppleres - fx med at børnene skal finde glemt brød inden måltidet – og/eller med jødisk kædedans efter måltidet.
Se et forslag til påskemåltidets liturgi.
Det ved siden af
Der kan også tænkes former, der ikke er med til mødet, men som kan understøtte mødet. For børnefamilier kan det fx være børnepasning under mødet. Det er måske det, der gør, at man kan deltage i mødet. Eller et rum i huset, hvor man kan sidde med den lille og så samtidig følge med via højtaler eller måske ligefrem skærm.
Lokalet
er bestemt ikke uden betydning. Vi er alle klar over, at det kan virke negativt, hvis det fx er for koldt eller meget mørkt. Men også andre ting kan have stor betydning. Har man en nedsat hørelse, kan fx teleslynge være afgørende for, om man får noget ud af mødet eller ej. Rummets udsmykning kan være med til at skabe en hyggelig stemning, hvor man føler sig velkommen og godt tilpas. En stol, der tvinger mig til at flytte mig uroligt rundt på den, fordi den er ubehagelig at sidde på, kan distrahere både mig selv og andre en del. God luft er vigtig - også for ikke at blive døsig eller utilpas i løbet af mødet.
FORKYNDELSE UNDERVISNING
"Forkyndelse" og "Undervisning" er to betegnelser for det, at en eller flere personer fremlægger et budskab for resten.
"Forkyndelse" henviser til, at man fremlægger budskabet klart og med adresse til tilhørernes hverdagsliv.
"Undervisning" henviser til, at man tager tilhørerne med på et besøg ind i Bibelens maskinrum, hvor man arbejder med at forstå Bibelens budskab til os.
Det er ofte meget svært at afgøre, om fremlæggelsen af et budskab er mest "Forkyndelse" eller "Undervisning" - og det gør ikke noget. Men alligevel kan det være godt at planlægge efter, at nogle møder indeholder mest af det ene og andre mest af det andet.
Det kan også være vigtigt for at planlægge hele mødet - fx vil det ofte være godt med lejlighed til at stille spørgsmål til underviseren, hvis det drejer sig om undervisning, mens det måske er bedre at have tilbud om forbøn og samtale, hvis det er tydelig forkyndelse, der er på programmet.
SANG
Ved et gennemsnitligt møde (eller gudstjeneste) har sange tit lige så lang taletid som forkyndelsen. Sange er på mange måder et vigtigt element i mødet og derfor bør man arbejde med forskellige former for brug af sange, så de bedst muligt understøtter formålet med det enkelte møde.
SAMTALE
Muligheden for at dele det, man har hørt med andre, er ofte en god måde at forstærke indholdet af et møde på. Man kan snakke sammen ved bordene, eller hele flokken samlet (hvis den ikke er for stor) - eller man kan sidde to og to (eller gå en lille tur sammen, det såkaldte "Walk and talk").
Blot skal man sørge for en alternativ mulighed for dem, der af en eller anden grund ikke lige er til at skulle "tvinges" til at snakke om emnet med andre lige den aften. Man kan fx sige, at det er helt ok at sidde og tænke videre selv - eller fx lave et sted, hvor man kan sidde og tænke/læse mens de andre ved ens bord snakker sammen.
Som nævnt kan det især ved undervisning være fint at give mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer til underviseren, der så kan kommentere på de forskellige ting.
Undervisningsvideoer
Bruger I en undervisningsvideo fra Imedia.dk/undervisning, vil der altid være spørgsmål med, der kan bruges til en samtale ved bordrene.
Mødelederen kan se disse spørgsmål igennem på forhånd og eventuelt vælge et af dem ud, som det anbefales at alle begynder med - eller vælge, at nogle borde skal begynde med spørgsmål 1, andre med spørgsmål 2 osv - og så samler man til sidst op, hvad hvert enkelt bord har snakket om.
SJÆLESORG
Ved nogle møder (eller måske til alle?) kan man tilbyde en eller flere muligheder for at få sjælesorg. Man kan fx gå et diskret sted hen og få forbøn eller en fortrolig samtale. Eller man kan få tilbudt en "Lytning" (se mere om lytning på "Den lyttende kirke").
BØN
Bøn hører naturligt med til ethvert møde, men formen kan være meget varieret. Nogle gange kan der være afsat særlig meget tid til bøn - fx ved at en person leder resten i bøn, eller ved at der lægges op til, at man beder sammen i grupper.
Den personlige samtale med Gud og eftertanke over hans ord til mig kan også understøttes ved at tilbyde forskellige muligheder for alene at være sammen med Gud. Mange steder gøres det ved at indrette små "Stationer" i rummet, så man fx et sted kan tænde et fyrfadslys, et andet sted kan trække et mannakorn, et tredje sted tænke over et billeder, der står på bordet osv... Nogle af os kan nemt få stilhed og samvær med Gud derhjemme, mens andre har nemmere ved at få det til at lykkes i de rammer, der kan skabes i et fællesskab - så for nogen er disse tilbud meget vigtige, mens andre måske finder dem lidt overflødige. Igen: nøgleordet er "Variation fra møde til møde".
Forbøn
Mange menighedssammenhænge har fokus på nogle områder, det særligt ønsker, skal huskes, når vi beder til Gud. Disse områder kan mødelederen - eller en anden, der fx sættes til at slutte aftenen med en bøn - huske at tage med. Nogle steder spørger man inden den afsluttende bøn, om der er nogen, der gerne vil have emner med i bønnen.
ORDET FRIT
1 Kor 14,26: "Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åbenbaring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse."
Der bør jævnligt være mulighed for at denne delen med hinanden kan ske.
Angående tungetale og profeti (kaldet "åbenbaring" i 1 Kor 14,26): se nådegaver.dk/artikler.
BLADE SOM BLOMST
For det meste er "bladene" vigtige dele af samlingen, hvor et af "kronbladene" eller selve "blomstens centrum" er i fokus. Men undertiden kan det være velsignet at have en samling, hvor et eller flere af "bladene" er i fokus og fylder det meste af samlingen! Det kan ofte også give fornyet liv til de pågældende blade, når de derefter indgår som en del af de "almindelige" samlinger.
SANG-SAMLING
Kol 3,16 beskriver, hvordan vi med forskellige typer sange med kristen tekst, kan opbygge hinanden - og sige tak til Gud. Dette sker oftest som en del af et møde, hvor der er mange andre dele. Men man kan også lade det være hovedemnet for en hel samling. Fx kan man have tilrettelagt et forløb, hvor de enkelte sange bindes sammen med bibelvers og korte kommentarer. Et sådant forløb kan have et tema, fx "Glæde i en mørk tid" eller "Tryghed hos Far" eller "Jesus er vidunderlig".
Man kan også tilrettelægge det som et forløb, hvor man lidt efterligner Guds folks vandring ("festrejse") op til templet i Jerusalem til festerne: Man begynder med at synge sange, der handler om vores hverdagsliv og Guds tilstedeværelse der, for så at have en afdeling med mere direkte tilbedelse af Gud (nu er vi "inde i templet") og så til sidst have en afdeling med sange, der med glæde og nyt mod ser frem mod hverdagen igen - og håbet om evigheden.
Man kan også invitere et kor eller band til at stå for hele samlingen med både fællessange og deres sange til os. Eller man kan have en "Den sang holder jeg af"-samling, hvor man på forhånd har bedt nogle i menigheden om at udvælge en kristen sang, de holder meget af. Inden hver sang fortæller den, der har valgt den, hvorfor netop denne sang siger vedkommende så meget. Det kommer der ofte nogle meget stærke aftener ud af, der giver os mulighed for at aflægge et personligt vidnesbyrd til hinanden på en måde, så vi måske senere husker det, når vi igen synger den pågældende sang.
DELE-SAMLING
1 Kor 14,26 kan fylde en hel samling! Man kan foreslå en sang og komme med en kommentar til den. Man kan læse et stykke op fra Bibelen og eventuelt kommenterer det. Man kan komme med en profeti - eller en tungetale. I de to tilfælde er det godt, hvis mødelederen (eller en anden, der er ansvarlig for disse ting) har styr på Bibelens brugsanvisning for disse nådegaver. Se fx nådegaver.dk. Man kan også komme med et "vidnesbyrd": et glimt fra ens liv med Gud. Man kan også fremlægge nogle tanker, man går og tumler med omkring fx menighedens liv og fremtid - bare det ikke blir til noget, der hører til ved en generalforsamling eller en visionsaften: altså noget, der er et oplæg til eller indlæg i en debat. Bøn i form af fællesbøn kan fylde meget af en sådan samling.
ER VI I FORM?
Det behøver ikke være til generalforsamlingen alene, at man ser på vore aktiviteter og spørger ind til dem. En samling, hvor dette emne får hele fokus, kan ofte give både mere tid og mere lys til et meget vigtigt emne.
Det er altid sundt ind i mellem at spørge: Hvorfor gør vi det, vi gør? Og hvorfor gør vi det på den måde, vi gør? Ikke for at alt skal lave om. Men enten når man frem til, at vi gør det, vi synes, at Gud kalder os til - og vi gør det på den måde, der synes bedst egnet. Og så gir det jo fornyet frimodighed til at fortsætte med det! Eller også kommer der mulige forbedringer på banen.
Sådan en samling skal forberedes - også ved at deltagerne på forhånd ved lidt om, hvad der er rammerne for denne samling, og kan have tænkt og bedt på forhånd.
VISIONER
Man kan synes, at denne samling overlapper "Er vi i form?". Det kan også være tilfældet. Men mens den forrige samling har fokus på det, vi allerede gør her og nu, handler denne samling om vore visioner - hvad enten vi på nuværende tidspunkt gør noget ved dem eller ej. Hvad er egentlig vores formål ved at have den form for menighedsliv, vi har? Hvad er vore kerne-værdier? Hvad har vi af drømme? Oplever nogen, at Gud kalder til forandringer?
Det er afgørende, at stemningen er, at ingen kan sige noget dumt: alle må komme med det, de nu har i tanke og hjerte. Dette skal italesættes, så der skabes tryghed - og det skal følges op: hvis nogen begynder at kommentere negativt på noget, skal de venligt, men bestemt, mindes om rammerne for denne samling.
Det er nok klogt, at ledelsen på forhånd melder ud, at der ikke vil blive truffet nogen beslutninger på denne samling. Alt, hvad der kommer frem, bliver taget med i overvejelserne, og der vil senere blive redegjort for, hvordan ledelsen konkluderer på tingene.