BLOMSTENS CENTRUM
Blomstens næringsholdige centrum er, kort sagt: evangeliet i hele dets fylde. Her deler vi op i to ting, der naturligvis hænger dybt sammen: evangeliet om Guds kærlighed og den frelse, Jesus har købt og døbt mig til - og evangeliet om det nye liv i Kristus Jesus og i Helligåndens kraft.
Enhver forkyndelse/undervisning må i en eller anden udstrækning kommer ind på dette centrum. Nogle gang som den vidunderlige ramme og basis for det, der nu skal udfoldes – andre gange som selve hovedtemaet.
Ved udfoldelsen af hvert enkelt kronblad, vil der blive givet inspiration til, hvordan Frelsen og Det nye liv kaster sit lys ind i kronbladets emne.
CENTRUM: FRELSEN
Her er voldsomt meget indhold, da det er den røde tråd gennem hele Bibelen. Rom 1-8 begynder med at understrege nødvendigheden af frelsen, nemlig syndefaldet og alt det, det førte med sig af synd og ødelæggelse. Guds frelsesplan beskrives: Far sender sin Søn, Jesus, der tager vores straf på sig ved at dø på korset og forlades af Far. Da Jesus tre dage senere opstår, er sejren klar og nu kan frelsens gaver deles gratis ud til alle, der vil tage imod i tro.
Alle, der tror, har brug for igen og igen at bede om tilgivelse og bekræftes i, at Guds kærlighed og det offer, Jesus bragte, garanterer, at tilsagnet om tilgivelse står ved magt. Påsken er den højtid, hvor der både i kirken og til møder naturligt knyttes til ved frelsen, men det er vigtigt, at frelsen jævnligt året igennem får det fulde fokus til et møde.
CENTRUM: DET NYE LIV
Her er voldsomt meget indhold at hente, da hele NT er fyldt med beskrivelse af det nye liv, som vi får, ved at Gud føder os igen i dåben og Helligånden derved tager bolig i os.
Rom 6-8 skildrer genfødslen, hvor et nyt ”Jeg” fødes i mig: et Jeg, der elsker Gud og min næste. Livet igennem vil dette nye Jeg kæmpe mod det gamle Jeg i mig. Det gamle Jeg prøver hele tiden at få mig bort fra troen på Gud. Det nye Jeg kan ved Helligåndens kraft styrke min tro og give mig at virke i kærlighed og kraft, sådan som Rom 12-16 og mange andre steder beskriver.
Pinsen er den højtid, hvor der både i kirken og til møder naturligt knyttes til ved det nye liv, som Helligånden giver os, men det er vigtigt, at dette emne året rundt jævnligt får det fulde fokus .
KRONBLADENE
De farverige kronblade er alle de ting, der udspringer af evangeliet, når et menneske åbner sig for det. Det er afgørende for ethvert menighedsliv, at der både er rigeligt af centrum og godt med kronblade. Centrum uden kronblade mangler alt det liv og den tiltrækningskraft, som Gud ønsker. Kronblade uden centrum findes vel ikke - men en blomst, der forsøger at lave store kronblade uden at have et stærkt centrum, vil slide sig selv op og mangle den fylde og skønhed, Gud ellers havde kunnet give den.
De 16 blade er ikke nummeret sådan, at nummer 1 er det vigtigste og nummer 16 det mindst vigtige. Det begynder med skabelsen og mennesket og den treenige Gud, og fortsætter med, hvordan denne Gud møder os og bruger os og i det hele taget ønsker, at vi skal leve vores liv.
Blad nummer 16 står for alle de etiske spørgsmål, vi som kristne mennesker kan blive nødt til at tage stilling til. Her er derfor en stor underopdeling, der også kunne have haft endnu flere emner – sæt selv flere på, hvis I har brug for det.
BESKRIVELSEN AF HVERT BLAD
Der er nogle få stikord til indhold og vinkler.
Det skal på ingen måde betragtes som en "Facitliste", eller en færdig "opskrift". Men det skal inspirere jer planlæggere og jer undervisere/forkyndere til selv at arbejde videre.
Ved hvert kronblad anføres korte stikord til, hvordan blomstens centrum (FRELSEN og DET NYE LIV) kan bringes i spil ved kronbladets emne.
En del steder henvises til andre kronblade, der kan være med til at belyse emnet.
RØDDERNE: BIBELEN
Hov! Nu springer vi lige fra blomsten og helt ned i rodnettet - hvorfor? I billedet med blomsten er rødderne blevet symbolet på det sted, vi henter vand og næring fra: Guds ord til os. Vi er helt afhængig af Guds ord, for hvis vi selv skulle prøve at sanse os frem til sandheden om Gud og os og verden, ville vi aldrig finde den. Ingen blomst uden rødder. Intet liv i troen på Gud uden Guds ord. Ulempen ved at symbolisere det ved rødderne er, at vi let kan glemme det.
Nu er der naturligvis masser af henvisninger til steder i Bibelen under de enkelte kronblade, så vi taber ikke Bibelen af syne. Men det er vigtigt at sige, at ind i mellem vil det være sundt at bruge et helt møde på selve emnet: "Bibelen". Hvordan blev den til? Hvad er det med, at den både er menneskers og Guds ord? Hvordan skal den læses? (eller høres, den kan lige så godt høres som læses). 2 Tim 3,16 siger helt centralt, at Guds Ånd har indblæst Guds ord i de menneskeord, der står på Bibelens blade. Og hvis vi skal have andet end menneskeord ud af at læse/høre Bibelens ord, skal vi bede Helligånden om at "blæse" Guds ord ind i vores sind og hjerte, så vi får det budskab, som Gud har lagt ned i Bibelens 66 forskellige skrifter.
Bibelsyn
I vor tid anfægtes Bibelens troværdighed på mange områder, og det præger os alle. Så et møde om Bibelen kan også arbejde med dens troværdighed i mødet med de mange kritiske spørgsmål. Endvidere kan selv vi, der mener, at hele Bibelen er Guds sande ord til os, havde forskellige opfattelser af, hvad det betyder helt konkret. Også det kan være godt at tage frem og se på.
Bibelbrug
Der er i vores tid fremkommet rigtig mange måder, jeg kan lade Bibelens ord møde mig. Vi kan læse mange oversættelser, høre teksten læst op, anskaffe mange forskellige hjælpemidler osv. Bibellæser-ringen er et godt sted at søge inspiration. Det kan være godt at inspirere hinanden til at være bevidst om de mange muligheder og finde dem, der for tiden passer bedst til netop mig. Man kan også med stort udbytte have en samling, hvor formen er, at vi sammen læser udvalgte bibeltekster og sammen prøver at forstå dem og anvende dem i vores hverdag.
Bibelkendskab
Mange har oplevet stort udbytte ved at blive sat ind i den samlede "røde tråd" gennem hele Bibelen og dermed hele Guds frelses-plan. Dette kan ske på forskellige måder - men det er altid noget med at vise de helt store linjer, der går igennem de 66 skrifter i Bibelen. Man kan også ligefrem gå i gang med et helt kursus i Bibelens røde tråd.
1. SKABELSE
Skabelsen af intet, ved Guds ord. Hele den treenige Gud er aktiv ved skabelsen. Skabelsen af hele universet, og af vores jord. Hvad lærer skabelsen og det skabte os om Gud og hans væsen? Kan man (som mange gør i dag) sige, at «Gud er overalt i naturen og naturen er Gud» ?
Hvad ændrede syndefaldet ved det skabte? Hvordan skal vi forholde os til evolutionslærens udgave af verdens tilblivelse?
Bibel: fx 1 Mos 1-3; Sl 139.
Se også "2. Mennesket", der sætter fokus på skabelsen af mennesket og dets relation til Gud – både før og efter syndefaldet.
Se også "14. Forvalteransvar", hvor vi ser på, hvordan vi i dag skal forvalte den natur, Gud har skabt til os og givet os ansvar for.
FRELSEN: Som den, der ved, at der kommer en ny jord, kan jeg glæde mig til engang at leve i den fuldkomne verden, som den blev skabt før syndefaldet.
DET NYE LIV: Som den, Guds Ånd har givet troen, kan jeg se Skaberens aftryk overalt i det skabte.
2. MENNESKET
Skabelsen af mennesket. Dets relation til Gud både før og efter syndefaldet. Hvad vil det sige, at vi er skabt i Guds billede?
Skabt som mand og kvinde. Skabt af Gud - og derfor har hvert eneste menneske uendelig stor værdi. Skabt til at være forvalter af den øvrige skabning.
Bibel: fx 1 Mos 1-3; Sl 8; Sl 139; Rom 7,18-25
Se også "14 Forvalteransvar", der uddyber dette aspekt ved det skabte menneske.
Se også "16,4 Etiske temaer, sex" og "16,12 familie", der uddyber det med de to køn
FRELSEN: Vi er døde og opstået sammen med Kristus Jesus, og derfor er den relation til Gud, som vi blev skabt til, genoprettet! Syndefaldet præger os desværre stadig – men en dag vil det være en overstået del af vores liv!
DET NYE LIV: Som skabt, faldet og født på ny er vi en sammensat skabning, der lever i kampen for at det nye mere og mere skal gennemtrænge os, så vi også mere og mere bliver, som Gud egentlig skabte os til at være.
3. DEN TREENIGE GUD
Gud har åbenbaret sig som én Gud – og som et evigt kærlighedsfællesskab af tre personer: Faderen, Sønnen og Ånden. Vi ser Bibelen igennem, at disse tre personer dels beskrives med hver deres tydelige profil og samtidig ofte beskrives så sammenhængende, at det er meget svært (eller helt umuligt) at definere tydeligt, hvilke egenskaber og funktioner, der hører til hver person.
Hvad siger det om Guds væsen?
Nogle kristne har op gennem tiden set det med treenigheden som et tankemæssigt problem, andre har glædet sig over dette guddommeligt geniale fællesskab, der er større, end vi kan forstå. Hvordan ser du på dette?
Bibel: fx 1 Mos 1,1-3; 5 Mos 6,4; Joh 1,1-5; Matt 3,16-17; Matt 28,19; Joh 14-17
Se også "4 Far" og "5 Jesus" og "6 Helligånden", der sætter fokus på hver af personerne. "9 Bøn" ser på, hvem af disse personer, vi kan bede til.
FRELSEN: Vi har fået lov at være med i dette intense fællesskab,
hvor alle tre personer var aktive for at frelse os!
DET NYE LIV: Vi må leve aktivt sammen med alle tre personer hver dag! Tænk, at vi får lov at være en del af dette kærlighedsfællesskab! Ef 2,6: Når vi nu er sammen med Jesus, betyder det også, at vi kommer med Jesus hjem ”til køkkenbordet” hos Gud! Vi er på en måde med i det fællesskab, den treenige Gud er i ”himlen”: altså den åndelige dimension.
4. FAR
En del mennesker har desværre ikke gennem deres opvækst fået et positivt forhold til begrebet "far". Det er derfor vigtigt at fremhæve, at Gud beskriver sig selv som en super-far, en far, der er fuldkommen både i kærlighed og i styrke - i modsætning til selv de bedste menneskelige udgaver af en "far". Gud har som far den dybeste omsorg for os – også ligesom en fuldkommen mor.
I Matt 6 lærer Jesus os ”Fadervor” – og bruger betegnelsen ”abba” om Gud: barnets kærlige tiltale af sin far (”farmand”).
At være barn af Gud bruges i NT ofte i modsætning til at være slave og leve i frygt.
Bibel: fx Matt 6,1-15; Sl 103,13; Es 49,15; Gal 4,6-7; Rom 8,12-17; 1 Joh 3,1-3Se også "3 Den treenige Gud", der kommer ind på samspillet mellem Far, Jesus og Helligånden og "11 Tro og tillid", der kommer ind på det med tillid til fars omsorg.
FRELSEN: Vi er Guds børn - og dermed arvinger - ved troen Gal 3,26. Rom 8,17.
DET NYE LIV: Vi må leve kampen mod det gamle i os under Helligåndens kraft, der giver os troen på, at Gud er vores kærlige far (abba) og vi er hans elskede barn. Som barn af Gud må vi stræbe efter at leve rent (1 Joh 3,3).
5. JESUS
FRELSEN og DET NYE LIV beskriver alt det herlige, der knytter sig til den frelse, Jesus har givet os og den forening med ham, som vi må leve i hver dag. Her er meget af tage fat på, som det kort er antydet under beskrivelsen af blomstens centrum.
Derfor er dette ”blad” om Jesus stedet, hvor der er fokus på inkarnationen (jomfrufødsel, jul osv) og på Jesus´ liv, som det er beskrevet i evangelierne: hvordan han mødte mennesker og hvad det viser om hans væsen og sindelag over for os.
Hvad vil det sige, at Jesus var både sand Gud og sandt menneske?
Også de mange profetier i GT, der handler om den kommende frelser (Messias) kan inddrages her og bruges til at belyse mange aspekter ved Jesus og hans gerning.
Bibel: fx 1 Mos 1,15; Sl 22; Es 53; Luk 1,26-38; Fil 2,1-11; Matt 9,27-34; Luk 8,40-56; Joh 8,1-11.
"3 Den treenige Gud" kommer ind på samspillet mellem Far, Jesus og Helligånden.
6. HELLIGÅNDEN
Bibelen beskriver ham bl.a. som vind og ild (ApG 2) og due (Luk 3,22).
Hvad er hans særlige funktion i vores og vores menigheds liv? Kan vi mærke ham?
Hvordan skal vi forstå det med at lade os fylde af Helligånden (Ef 5,18)?
Helligånden er Guds livsånde, der giver og opretholder alt fysisk liv (Sl 104), og han er den, der giver og opretholder alt åndeligt liv – fx bærer han frugt i os (Gal 5,22) og udruster os med nådegaver (1 Kor 12). Han hjælper os til at bede (Rom 8, 26) osv ….
Jesus´ afskedtaler i Joh 14-17 beskriver meget at Helligåndens virke
og hans samspil med Far og Jesus.
"3 Den treenige Gud" kommer ind på samspillet mellem Far, Jesus og Helligånden. "12 Nådegaver og tjenester" omhandler den udrustning, Helligånden giver os til tjeneste.
FRELSEN: At Helligånden genføder os og tager bolig i os,
er en afgørende del af frelsens centrum.
DET NYE LIV: Er netop Helligåndens nye liv i os. Vi må altid forkynde ud fra den basis, at Helligånden og alle hans ressourcer er i enhver, der er døbt og lever i troen på Jesus!
7. DÅB
Blomstens centrum fortæller evangeliet om, at vi kobles sammen med Jesus ved dåb og tro.
Dette vil naturligvis også være centralt at gennemgå her, men der kan med fordel også gives plads til fx: Hvordan skal vi døbe? Hvem skal døbes (kan små børn tro?)? Kan man blive døbt mere end én gang i sit liv?
Bibel: fx Ez 36,22-32; Mark 16,16; Luk 3,21-22; Rom 6-8; Ef 5,26; Tit 3,5.
Samtalen mellem Jesus og Nikodemus (Joh 3,1-21) understreger at genfødslen ved vand og Helligånden (dåben) er helt afgørende i frelsesplanen.
FRELSEN: er som beskrevet under centrum knyttet meget sammen med dåben og dens nye liv.
DET NYE LIV: Dette udspringer af dåben og dåben er derfor ikke alene et begyndelses-punkt, men er udgangspunktet for og kraftkilden til vores åndelige liv hver eneste dag.
8. NADVER
Indstiftelsen af nadveren skærtorsdag aften siger nogle meget centrale ting om den nye pagt, som Jesus indstiftede.
Hvad sker der, når vi holder nadver i dag? Hvordan skal vi holde nadver? Hvor tit? Hvilken betydning har det for vores fællesskab med hinanden, at vi deler nadveren sammen?
Nadveren forstås vel kun fuldt ud på baggrund af det jødiske påskemåltid og dermed alt det, der ligger i Påsken.
Bibel: fx 2 Mos 12; Jer 31,31; Matt 26,17-29; Luk 22,14-20; 1 Kor 10,14-18; 1 Kor 11,17-34
FRELSEN: Nadveren skal ifølge Jesus minde os om (forny vores tro på) at Jesus med sit blod har frelst os og givet os en helt ny pagt at leve i
sammen med Gud.
DET NYE LIV: Dette måltidsfællesskab med Jesus og menigheden er med til at opretholde vores tro og styrke vores indbyrdes kærlighed.
9. BØN
Bønnen som samtalen / samværet med Gud. Kan vi bede til alle tre personer i Gud? Guds mange løfter til det at bede. Hvad må vi bede om? (måske Fadervor som model). Forbøn for andre. Når Gud tilsyneladende ikke svarer på vores bøn.
Hvordan beder man? Skrevne bønner (fx fra Salmernes Bog), Fællesbøn. Kristus-kransen. Jesus-bønnen. Bøn til bevægelse.
Bibel: fx Es 37,14-20; Matt 6,5-15; Matt 7, 7-11; ApG 4,23-31.
"12 Nådegaver og tjenester" kan komme ind på det særlige bedesprog, der kaldes "tungetale”.
FRELSEN: Kun ved at være sammen med Jesus som vores frelser, kan vi nærme os den levende Gud - og overleve det! Kun i kraft af Guds frelse, kan vi komme til Gud som et lille barn, der trygt snakker med sin farmand.
DET NYE LIV: Bønnen kan på mange måder sammenlignes med den kristnes åndedræt: vi må hele tiden ånde Guds liv ind (fx styrkelsen i troen på tilgivelsen)og vi må samtidig hele tiden udånde de giftstoffer, der ellers ville kvæle os (fx synd, bekymringer, angst...).
10. FÆLLESSKAB
Fællesskabte af kristne kaldes ofte i NT for "Menigheden". Den er Guds folk, der er ”kaldet” ud af ”verden”. Den er Kristus´ legeme.
Menigheden beskrives som et kærligt fællesskab af konger og præster. Menigheden beskrives som udadvendt i diakoni og evangelisation. Hvordan skal menighedens ledelse se ud?
Bibel: fx 2 Mos 19,6; ApG 2,37-47; 1 Kor 12; Ef 4,1-16, 1 Pet 2,1-10; Åb 5,10
"12 Nådegaver og tjenester" uddyber det med, menigheden er som ét legeme med mange forskellige lemmer, der samarbejder og hvor alle er nødvendige.
FRELSEN: At være i menigheden er det samme, som at være frelst.
Kun den, der er et "lem på Jesus´ legeme"- ( eller med et andet billede: en levende gren på Jesus, der er vintræet ) - er frelst.
DET NYE LIV: netop Åndens kraft og frugt gør det muligt at være Kristus´ legeme, så menigheden på en måde er hans arme og hænder og fødder og ører og mund.
11. TRO OG TILLID
Siden syndefaldet kan vi ikke af os selv se eller høre Gud – han må åbenbarer sig for os. Dette sker primært ved hans ord og Hans Ånd. Bibelen er menneskers ord, som Gud ved Helligånden har indblæst sit ord i (2 Tim 3,16), så det er Guds ord. Derfor skal det også læses under Helligåndens vejledning – ellers får vi kun menneskeord ud af det.
Troens væsen kan beskrives som tillid. Tillid til Guds kærlighed som far. Tllid til hans ord og herunder især hans løfter.
Hvordan kommer man til at tro? Hvor ”meget tro” skal der til for at være frelst? Hvad er forskellen på tro og tvivl og det ikke at ville tro?
Bibel: fx Matt 8,23-27; Joh 3,16; Joh 20,24-29; Hebr 11.
FRELSEN: Troen er den frelsende relation til Gud, derfor er den helt afgørende for at modtage og bevare frelsen. Troen er lige så meget en gratis gave (af Guds nåde) som alt andet ved frelsen.
DET NYE LIV: Dette liv leves ved troen og en del af væksten i dette liv kan beskrives som en vækst i tilliden til Gud og hans ord.
12. NÅDEGAVER OG TJENESTER
Formålet med nådegaverne er som sagt i "10 Fællesskab" at give os de evner, der skal til for at vi som menigheden kan være legeme for Kristus.
Hvilke nådegaver findes der? Hvem har dem? samspillet mellem mine nådegaver og mine tjenester i menigheden. Hvordan finder man ud af hvilke nådegaver, man har?
Det er klart, at man ikke kan nå at behandle alle nådegaver på én samling, man kan evt. vælge nogle ud for at gøre emnet mere konkret. Man kan finde meget mere stof om nådegaverne på nådegaver.dk
Bibel: fx.1 Kor 12 - 14; Ef 4,1-16;
FRELSEN: Nådegaverne er et resultat af, at vi er frelst og nu udrustes til at Jesus Kristus kan nå med sin kærlighed til endnu flere mennesker.
DET NYE LIV: Et væsentligt aspekt ved det nye liv er, at vi som ansvarlige forvaltere tjener med den/de nådegave(r) som Gud har givet os (1 Pet 4,10).
13. GENKOMST OG DEN NYE JORD
Det anes i glimt i GT og det udfoldes meget tydeligt i NT: Denne verden har en bagkant. En dag kommer Jesus igen med en ny himmel og en ny jord, hvor alle frelste skal leve evigt i fuldkommen glæde. Åb 21,1-8; 2 Pet 3,1-13.
Når Jesus kommer igen, sker verdens-dommen Matt 24-25, hvor alt det onde endeligt dømmes og kastes i "Ildsøen", Åb 20.
Dommedag og den nye verden understreger Guds magt (han besejrer alt ondt) og hans retfærdighed (han straffer alt ondt) og hans kærlighed (han frelser mennesker alene pga sin kærlighed til dem: man "dømmes" til at blive frelst, ved at lade Jesus' offer gælder for én). Evighedsaspektet ved kristendommen er afgørende.
Dette emne kommer naturligt til at bevæge sig i bl.a. Johannes’ Åbenbaring. I forbindelse med dette skrift, er det vigtigt at fortælle, hvilken tolkningsnøgle man bruger: Er kapitel 4 og fremefter beskrivelsen af én kronologisk lang række af begivenheder, eller er der flere syn, der hver for sig fortæller noget om hele tiden mellem Jesus´ himmelfart og hans genkomst?
FRELSEN: Det er helt klart den endelige frelse, der har fokus i Bibelens beskrivelse af Jesus' genkomst og den nye verden. Her opfyldes troens håb, her forenes Gud igen helt med sine skabninger. Her slutter det onde definitivt med at eksistere.
DET NYE LIV: 2 Pet 3,11-13: Netop vores bevidsthed om evighedsaspektet og den altafgørende betydning det har for os og vore medmennesker, må være en kraftig impuls til at leve livet tæt sammen med Gud og til at søge at nå så mange mennesker med evangeliet om den evige gratis frelse!
14. FORVALTERANSVAR
Det er tydeligt i Bibelen, at Gud ønsker, at vi som hans folk skal dyrke jorden og bruge det, vi får ud af det, til gavn for os selv og til hjælp for alle dem, der ikke har så meget, som vi selv har. Hvad betyder det for vores måde at leve på, som enkeltperson, som menighed, som land?
Gud tillægger den natur, han skabte, stor betydning. Hvordan skal vi balancere mellem at bruge naturen og ikke at ødelægge den, sådan som fx klimasituationen viser, at vi desværre godt kan?
Bibel: 1 Mos 1,28 + 2,15; 3 Mos 25,1-7.
«16,6 De fattige» overlapper noget, men her i 14 bør man se på hele forvalteransvaret, mens man i 16,6 kan fokusere alene på de fattige.
FRELSEN: På den ene side er det afgørende at slå fast, at vi frelses af nåde: af Guds gratis gave (nemlig at Jesus har betalt for vores skyld). På den anden side er det tydeligt i Bibelen, at et tegn på, at man er ved at falde fra den tro, der tager imod frelsen, er, at der er åbenlyse fejl og forsømmelser i vores forvaltning. Se nærmere under 16.6.
DET NYE LIV: Når Helligånden giver os at se verden med troens øjne, får mange ting en anden værdi. Vi ser, at alt godt kommer fra Gud og er gaver, vi må bruge til os selv - og til andre. Det er aldrig vores ejendom i betydningen, at vi kan gøre med det, hvad vi vil. Det skal bruges i kærlighed efter Guds gode vilje. Denne verden er på mange måder præget af syndefaldet. En del af Guds opretholdende kræfter er netop, at vi mennesker (og da især vi, der kender Gud) forvalter verdens ressourcer på en måde, der skaber tryghed og gode livsbetingelser for os alle.
15. SANDHEDEN TRO I KÆRLIGHED
Sandhed er afgørende i kristendommen, hvorfor kampen mod usandheden, fx falsk lære, er nødvendig. Ligeledes må vi stå fast på vores bekendelse, selv om verden omkring os kan være meget imod det.
Hvordan gør vi dette, så både sandheden og kærligheden træder klart frem? Kirken har gennem alle tider haft brug for, at man kunne levere gode svar på de anklagende spørgsmål, der altid kan komme - både fra os kristne og fra dem, der ikke er kristne. Det er en åndelig kamp, der skal kæmpes netop med både kærlighed og med en sandhed, der ofte siger noget, vi slet ikke har lyst til at høre.
Hvilke områder er der for tiden i det danske kirkeliv mest brug for at få belyst af Guds ords lys? Hvor oplever vi kristne for tiden mest den indre kamp, hvor det politisk korrekte prøver at dreje vores tro i en retning, der er imod Guds ord?
Bibel: fx Joh 14,6; Gal 1,6-9: Åb 2.
«16,17 Hjælp til menighedsmedlemmer, der er fanget i en synd» er en naturlig del af emnet her i 15, men kan med fordel behandles for sig selv ved en anden samling.
FRELSEN: En afgørende støtte i denne åndelige kamp er troen på og glæden over, at vi har positiv kontakt med verdens skaber og frelser og dommer og fornyer. At Gud og hans rige er så
meget vigtigere og dejligere end alt det, dette liv kan tilbyde. Så det vil vi bede om kraft til at holde fast ved, uanset hvor politisk ukorrekt, det kan virke.
DET NYE LIV: Dybest set er det Helligånden, der skal føre denne åndelige kamp, Ef 6,12. I menighedens fællesskab udruster han nogle til i særlig grad at tage kampen på. Det hører under «12 Nådegaver og tjenester», hvor flere nådegaver udruster til denne kamp.
16. ETISKE TEMAER
Her er uendeligt mange muligheder. Nogle af dem er udformet her til inspiration. Men vær altid opmærksom på, hvad der rører sig for tiden i netop din menighed og som derfor har brug for at blive taget op og belyst af Guds Ord og snakket igennem i fællesskabet.
I gennemgangen af disse temaer vil der ikke blive anført FRELSENs og DET NYE LIVs indvirkning hver gang. Helt generelt gælder det samme for alle emner: Vi frelses alene af nåde. Vi genfødes til et nyt liv i Helligåndens kraft, hvor vi bl.a. får kærlighed og kraft til at leve mere og mere efter Guds gode vilje. For alle områder gælder det, at hvis vi lever i modstrid med Guds vilje og ikke ser det og bekender det for ham, kan det blive til en farlig situation, hvor det forkerte kommer til at fylde mere og mere, og Helligånden får mindre og mindre lydhørhed i os, så vi måske til sidst falder fra troen og dermed mister frelsen. Jesus advarer igen og igen mod at forkerte ting kommer til at fylde vore liv.
Samtidig er Jesus gang på gang chokerende hård overfor dem, der tror, at de bedre end andre og derfor møder andre med foragt og fordømmelse i stedet for med tilgivelse og inkluderende kærlighed.